Har dit barn oplevet en skilsmisse? Måske vil det være rart for dit barn at mødes med andre børn i samme situation. Connie Knigge tilbyder samtalegrupper for alle skilsmissebørn i alderen 9-12 år.

Hvad er formålet med grupperne? 

Formålet er at give børnene et frirum, hvor alle tanker og følelser er tilladte og hvor de kan spejle sig i hinanden og se de andre har samme eller sammenlignelige tanker og følelser. De kan høre hvordan de andre børn tackler situationen og hvad der har været godt for dem. Børnegruppen er en måde, at finde ud af de ikke er alene, om at tænke og føle det de gør og en hjælp til bedre at komme videre i den hverdag de har nu.

Kort sagt at støtte og hjælpe dem, så de bliver bedre til at håndtere skilsmissen.

Hvordan foregår det i praksis?

Børnegruppen mødes 6 gange af 90 min. varighed, med en uges interval. Der vil være et program for dagen, som dog vil være fleksibelt, men alle møder vil afsluttes med mindfulness, så alle går ud af døren med ro i sindet. Alle børn vil få taletid og der vil være tavshedspligt i rummet. Så der vil ikke gives referat fra Connie Knigge til forældre. Det skal være et rum hvor børnene trygt skal kunne åbne sig, uden at være bange for at såre dem de elsker.

Der vil max være 8 børn i en gruppe.

Hvordan tilmelder jeg mit barn til en gruppe?

Connie Knigge starter løbende grupper op, så ring og hør hvornår dit barn kan starte.

Prisen er for 6 gruppemøder på 90 min. kr 1800,- og betales ved tilmelding, som foregår ved personligt fremmøde sammen med dit barn.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe på 40794541.

 

Kontakt

Psykoterapeut MPF

Connie Knigge

Kirkegade 149

6700 Esbjerg

40 79 45 41